|
Vores styrke er de frivillige
Kanal Roskilde er drevet af frivillige kræfter. Det er folk som har lyst til at eksperimentere med at lave tv. Der er nogle som bedst kan lide at arbejde som journalister - andre slæber rundt på kameraerne som var det deres børn - og nogle sørger for at lyden bliver perfekt under optagelserne. Historierne kan tage udgangspunkt i mange ting, fx en begivenhed, et tema eller en personlig historie. Fælles for dem er, at historierne behandles på et redaktionsmøde. Her mødes alle interesserede for at brainstorme på hvordan historien bedst formidles. Research, aftaler og logistik er blot nogle af de ting, der skal tænkes på inden optagelserne starter. Bestyrelsen og vores medarbejdere er altid parat til at hjælpe nye frivillige igang - og nye frivllige har vi altid brug for! Er du den vi leder efter? Har du lyst til at være frivillig journalist/reporter, studievært, fotograf, producer eller måske skuespiller? Så er det dig vi mangler! - Er du nysgerrig efter at lære mere om TV produktion?
- Er du klar til at starte i dag?
- Har du altid gerne ville lave tv, men ikke vist hvordan du kom i gang?
Så kontakt os - vi sørger for den nødvendige oplæring. Generelt om at arbejde på Kanal Roskilde Til alle job-funktioner forventer vi, at du: - er god til at samarbejde
- har et godt humør
- kan repræsentere Kanal Roskilde på bedste vis.
- kan afsætte tid til at deltage i Kanal Roskildes produktioner jævnligt.
Nedenfor er en oversigt over nogle af de forskellige frivillige roller til TV produktion. Hvilken passer bedst til dig? Journalist/Reporter Til vores mange nuværende udsendelser søger vi journalister, som er villige til at finde den gode historie og fortælle den - enkelt og forståeligt - til seerne. Man researcher og planlægger historien i samarbejde med en af vores redaktører. Gennemfører selve interviewet ude i marken sammen med en fotograf. Forredigerer indslaget og endelig arbejder journalisten sammen med redigeringsteknikeren om at få klippet det færdige indslag. Kendskab til lokalområdet er en klar fordel- men ikke en forudsætning!
Studievært Til at præsentere Kanal Roskildes udsendelser har vi brug for frivillige, der har en lille studieværtdrøm gemt i sig. Drømmer du om at være vært for dit eget nyhedsprogram eller musik- og filmanmeldelser, så har du her chancen! Vi har brug for mange forskellige værter, der dog har ét til fælles: Udstråling! Desuden kan flair for interview-teknik være en fordel. Som studievært er man selv med til at skrive og tilrettelægge manuskripterne, så jobbet indebærer en del forberedelse. Har du allerede en idé til et program hvor du vil være vært, så skriv til os, så vi kan udvikle idéen sammen. Fotograf
Som frivillig fotograf på Kanal Roskilde vil du hurtigt blive involveret i mange af vores produktioner. Enten som studie/OB-fotograf eller som ENG-fotograf (reportage-fotograf). Du er interesseret i fototeknik og er parat til at slæbe tungt optageudstyr. Du har også tålmodighed til at få de gode billeder med hjem. Det er en enestående mulighed for at få erfaring med et kamera og opbygge den nødvendige fortrolighed med kameraet, som kendetegner en god fotograf. Lydtekniker Til vores studie/OB-produktioner søger vi lydteknikere. Her har du mulighed for at få indblik i lydens mange facetter. Du vil få en del erfaring i afvikling af live-to-tape udsendelser. Redigering Hvad enten indslaget skal være 10 sek. langt eller der er tale om en times orientering skal indslaget klippes sammen. Redigeringsteknikeren arbejder tæt sammen med journalisten, så de kan klippe det perfekte indslag. På Kanal Roskilde bruger vi redigeringsprogrammerne Adobe Premiere Pro og Avid Liquid.
Send os en mail her hvis du har en god idé eller er interesseret i at lave frivilligt arbejde på Kanal Roskilde. Du kan også kontakte os på telefonnummer 46 32 78 40. Stationen er bemandet tirsdag-torsdag kl. 9 -15
|